Mød borgerne

Velkommen! Tak, fordi du kigger forbi min side, hvor jeg vil fortælle lidt om mig selv og mit kandidatur


Kort om mig

Jeg er 38 år gammel, gift med Stine og far til Silje og Alberte, og så er jeg 15' generation Tune borger. Til dagligt arbejder jeg i økonomiafdelingen hos Brøndby IF. I min fritid er jeg aktiv i Tune IF Fodbold som dommer og spiller. Foruden fodbolden så er jeg også kasserer i Tune Lokalhistorie. 

Derfor stiller jeg op til byrådet

Jeg stiller op til byrådet, fordi jeg tror på en kommune, hvor borgerne bliver hørt, og hvor fællesskab, sundhed og gode velfærdstilbud er i fokus. Greve kommune skal være et trygt og attraktivt sted at bo – med gode daginstitutioner og skoler, der giver vores børn den bedste start på livet. Vi skal have styr på økonomien og samtidig udvikle det lokale foreningsliv og sikre gode rammer for både børn, familier og ældre – ikke mindst i Tune.